Indlæg                                 Blog                                     Indlæg

  • Julien C. H. Andersen

En profeti: Jorden, den varme planet, en døende planet.

Oppdatert: 15. des. 2020

”I finder en vaccine mod Covid-19 snart. Men det er en stakkelses frist. Der kommer nye sygdomme. Årsagen er jeres forurening med kemikalier og andet i naturen.

Forstå at naturen reagerer med at svare tilbage på det, I gør. Alt har en pris.

I skulle leve i pagt med naturen, ikke udnytte eller manipulere med den. Det koster jer dyrt på den lange bane.”


”Jorden vil blive en gold planet, hvis I fortsætter som nu.

Julien du hører Mig din Gud. Forsæt med at skrive det, Jeg dikterer dig.

Nuvel I stopper op længe førend, I når det. Der skal mange krige, meget forurening og meget mere udnyttelse til, førend I har ødelagt jorden totalt. Men I er på vej. Katastrofer lurer lige om hjørnet. I har selv skabt dem.

Lad Mig give jer et eksempel: Indlandsisen smelter med rasende fart. Konsekvenserne af det er uoverskuelige. I er på vej til at ændre hele balancen i økosystemet. Mange kommer i fremtiden til at lide under det. Ikke bare i Afrika, men overalt på jorden vil storme rejse sig. Ikke nok med det: Tørke og store mængder nedbør bliver dagligdags problemer, I må kæmpe med, hvor der i dag ikke ses de problemer

New Zealand, Nord Amerika, England har alle milde klimaer. I går fri. Resten af verden vil opleve forandringerne. De er kommet for at blive. Så langt kan de fleste godt følge Mig.”


”Hvorfor nævner Jeg disse kontinenter og lande?

Svaret er, at de ligger der, hvor klimaændringerne skader mindst muligt. Omkring Ækvator vil der blive varmere, hvilket mange i dag allerede har forudset. Så det er en gammel nyhed, Jeg fortæller. Imidlertid ligger der andre kontinenter og lande omkring Ækvator.

Hvad med dem?

Det afhænger af jer selv! Griber I ind nu, kan I redde meget. Det er lettere at værne om det, I har end at genskabe det. Lader I pengepungen råde, kommer de kommende generationer til at betale en dyr pris.

Forstå at I ikke kan betale eller købe jer ud af det her. Der skal handling til. Verdens rigeste vil have mere forbrug. Verdens fattigste vil have mad.

De rige tænker sjældent eller aldrig på de fattige. De fattige tænker ofte på de rige, længes efter nogle af deres goder.

Rig som fattig, I deler den samme jord. Uden den har I ikke noget hjem eller en moder, der kan brødføde jer. Nok om det.

Fremtiden er ikke jeres. Den er Min. Alligevel hvad I skaber i dag, ødelægger i morgen. Sådan er jeres fremtidsperspektiv. Det skulle hellere være, at hvad I skaber i dag, gør en bedre verden i morgen for fattig som rig.

Læg mærke til at Jeg nævner fattig først. Grunden er simpel. De fattige er magtesløse over for de rige. Det er dem, der stjæler jordens ressourcer.

Ressourcer der skulle være brugt til alle. Som det er i dag, lever de rige af eller på ryggen af de fattige. Uden de fattige ville de rige ikke have nogen at tjene penge på. Det er et paradoks det, Jeg nævner her.”


”Gik I hundrede år tilbage ville de være i chok over, hvordan I lever i dag – og måden I bruger eller misbruger jorden på. Selv Danmark ødelægger ligesom alle lande gør. Der findes ikke det land eller nation, der ikke ødelægger jorden. I lever ikke med den, I lever mod den. Det er jeres paradoks, ligesom I har paradokset mellem rig og fattig.

I udnytter, de rige udnytter til deres egen fordel.

Paradokset er, at I ikke kan undvære hinanden. Det samme gælder jorden. I kan ikke undvære hende. Hun kan godt undvære jer. Nok om det.

Lyt Julien! Det her er til dig: Mange alt for mange vender det, du skriver, som Jeg dikterer ryggen.

Forstå at de er fanget i et tunnelsyn. Det syn der hedder sanserne. Du er ikke i sanserne som de. Det gør en forskel, og derfor skal du skrive, hvad Jeg nu fortæller dig.

Jorden var en grøn planet, nogle kalder den en blå planet. Set fra Mit synspunkt er det misvisende. I sidder eller lever på en døende planet, hvis I fortsætter jeres kurs. I opfinder og udformer nye livsformer. I gør jer til Gud over naturen.

Jeg er i naturen. Den er gennemstrømmet af Mig. Lad Mig give jer et eksempel: Vand er livgivende for alt liv på jorden, både i vandet, på jorden og i luften. Det er forudsætningen for alt liv.

Stop så lidt!

Hvad med luften?

Den er også forudsætningen for alt liv på jorden.

Gud Er, I Er, Jorden Er. Alt understøtter hinanden. Som foroven, som forneden. Og hvad mener Jeg så med det?

Svaret er lakonisk: Jeg er beviset. Mennesket er skabt i Mit billede. Det billede finder I kun indvendig, og hvis I slipper jeres tunnelsyn.

Og nu bliver det let: Jeg er oceanet, men Jeg er ikke dråben i oceanet. Jeg er luften, du indånder, men Jeg er ikke dit hjerte - Jeg er bag hjertet. Lige som du ikke kan se luften, kan du heller ikke se, hvad der er bag hjertet, medmindre du udvikler din tro, din kærlighed og åndelighed. Start med din kærlighed og du skal få at se, hvad der er bag hjertet, i luften omkring dig og at havet er Mig, hvor du er dråben i havet.

Vid dette! Når I ændrer på havet, luften eller jorden som I gør, ændrer I på livet for jer selv.

Profetien er: Som I sår, det høster I. Jordens skæbnetime bestemmer I. Det er nu. Gør hvad I kan i dag, for at få det bedre i morgen.

Ødelæg i dag, og I vil fortryde det i morgen.

I det sidste afsnit samler Jeg trådene, og du vil blive overrasket.”


”Jorden er gammel. I er gamle, som mennesker er I af nyere dato. Som sjæle er de fleste af jer gamle.

Og stop så lidt!

Lyt, hør og forstå! Alt liv begynder med Mig. Jeg er skaberen. I er det skabte. Jorden er Min, universet Min krop. Det ville I vide, hvis I havde, dyrkede kærligheden, hjertets kærlighed i stedet for sanserne og egoismen. Den egoisme som skaber jeres problemer.

Lyt! Jorden er gammel. Ud af et frø er den blevet til. Alle elementerne stammer fra det ene frø.

Forstå at jorden blev skabt på syv dage. Men det tog millioner af år for den at vokse op. Hvad der er vokset op i millioner af år, er I 70 år om at ødelægge. Aldrig i jordens historie er noget gået så hurtigt.

Lyt, hør og forstå! Mennesket var også et frø engang, sjælen kom fra Mig. Den vender tilbage til Mig engang. Alt hvad Jeg har skabt, holder evigt. I er evige sjæle. Jorden har også en sjæl. Den er evig. Jorden i sig selv som planet, er ikke evig.

Pointen er: Intet af hvad Jeg fortæller jer her, er nyt. Alle de hellige skrifter, fortæller jer om det. Desværre lukker I øjnene for de hellige skrifter.

En dag og det er en profeti, vil størstedelen af verdens befolkning gå til grunde, hvis I fortsætter som nu med at drive rovdrift på jeres moder jord.

Valget er jeres.

Fortsætter I, og det gør I heldigvis ikke, kan I redde meget af jordens liv for kommende generationer.

Det kræver, at I slår bremsen i. Covid-19 er en advarsel. Den er menneskeskabt. Den slags advarsler får I flere af de næste årtier.

Forstå at I selv høster, hvad I selv har sået. Også klimaforandringerne har I selv sået. Istiden ligger langt væk. Varmetiden eller den hotte tid er nært forstående. Så er det ikke længere den grønne eller den blå planet, men den varme planet.

Den varme planet vil give jer helt nye problemer at kæmpe med. Ikke bare skal I brødføde milliarder af mennesker, I vil også have mindre plads at dyrke føden på, samtidig med at I skal slås med nye sygdomme og et vejrlig, der bliver voldsomt nogle steder.

Det er jeres fremtidsperspektiv. Det er var ordene.” En profeti/kanalisering af Julien C. H. Andersen





87 visninger0 kommentarer